Bestyrelsen

  • Jacob Haulrich (Formand)

  • Kristian Larsen (Næstformand)

    “En svømmehal i Skanderborg Nord, Klank, vil gøre det nemmere tilgængeligt at gå til svømning og bruge den som en aktiv træningsform. En svømmehal kan bruges af alle aldersgrupper, hvilket gør det alsidigt. Jeg tror, den vil bidrage meget til byen og kan samle en masse mennesker”.

  • Louise Lauge Villadsen (Bestyrelsesmedlem)

    “Det skal være muligt at svømme lokalt i Galten-Skovby. Med den befolkningstilvækst byen oplever, bør Galten-Skovby have de idrætsfaciliteter, som hører en by af denne størrelse til. Det inkluderer Klank Svømmehal. Med 1 svømmehal i kommunen, som skal deles af 63.390 borgere, bliver (skole)svømning ofte nedprioriteret, og derfor er jeg trådt ind i bestyrelsen for at være med til at styrke børn og unges svømmefærdigheder, sundhed og trivsel”.

  • Charlotte Anderberg Ege (Bestyrelsesmedlem)

  • Birgitte Majgaard (Bestyrelsesmedlem)

    “Der skal være en reel mulighed for, at børn i vores område kan blive gode svømmere, og at alle kan vælge svømning som motionsform - både til leg, træning, genoptræning og konkurrencesport. Der er i kommunen blevet talt om behovet for en svømmehal i årtier, men det er hidtil blevet ved snakken. Derfor har jeg taget initiativ til denne forening, for nu skal det være”.

  • Karin Augustenborg (Kasserer)

  • Camilla Lauridsen (Bestyrelsesmedlem)

Bestyrelsen i Klank Svømmehal er en gruppe af ildsjæle, der brænder for at skabe en svømmehal i lokalområdet, hvor alle borgere - fra baby til elite - kan styrke sociale relationer gennem sportslige aktiviteter i vand. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der alle arbejder frivilligt og ikke modtager honorar for deres arbejde.
Ønsker du at stille op til bestyrelsen kan det ske ved årlig generalforsamling - se mere under vores vedtægter.